Udgivet i Skriv en kommentar

Bæredygtig og traditionsrig

I Danmark har vi en stolt mjødtradition, og den søde drik fås i utallige udgaver og smagsvarianter.

Hos Likørhaven er vi, som bekendt, også med på mjødvognen. Vi kan nu løfte sløret for et nyt mjød-projekt, som, hvis alt går efter planen, bliver sendt ud på hylderne i foråret 2022.

Vores nye mjød bliver en frugtmjød med ekstra intens smag. Den kommer i to varianter; en med æblemost, og en med pæremost – begge fuldkommen uden vand!

Vores ny mjød bliver bæredygtigt produceret af karamelliseret resthonning, som er et biprodukt når der bliver lavet voks, og da det er blevet varmet op kan det ikke sælges som honning i butikkerne. Heldigvis kan det stadig bruges i mjød, og giver en behagelig karamel-agtig smag og farve.

Al honningen i mjøden er produceret på i Slagelse på Sjælland fra bistæder rundt om på Sjælland og er derfor så lokal den kan blive.

Udgivet i Skriv en kommentar

Italiensk-inspirerede lækkerier på vej!

Hos Likørhaven er vi stolte af at kunne præsentere en unik smagsoplevelse med vores nye Valnøddelikør, lavet efter den italienske Nocino-metode.

Metoden har sin oprindelse i Emilia-Romagna regionen i det nordlige Italien (selvom vi selvfølgelig gør det selv, herhjemme), og giver en intens smagsoplevelse. Den udføres ved at knuse de umodne valnødder og lægge dem i en lage af finsprit og sukker.

Mixturen lægges herefter ud i solen, hvor likøren modnes og langsomt tager både smag og farve til sig. Denne langsomme modning giver en intens og fyldig smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Vores første batch på ca. 2500 flasker er næsten klar og vi glæder os til at præsentere en unik smagsoplevelse for jer til foråret.